Det kan være en stor omvæltning at blive ledig og skulle søge job igen. Der sker dog ikke meget, hvis ansøgningerne ikke bliver skrevet og sendt, og det gør de ikke af sig selv. Så hvordan kommer du tilbage på sporet, og hvordan afleverer du en god jobansøgning, der giver dig et nyt job? Først og fremmest skal du have styr på dit CV. CV’et er det første, din nye arbejdsgiver ser, så det skal stå knivskarpt. Derefter skal du få dine ansøgninger og CV til at passe sammen og vise, hvorfor du er den rette kandidat. Og vigtigst af alt – forbered dig på et afslag eller to.
Tænk på læseren af din jobansøgning
Din nye arbejdsgiver gider ikke læse din ansøgning, hvis du ikke har de kvalifikationer, de søger. Derfor vil de altid starte med at kigge dine kvalifikationer igennem, som fremgår af dit CV. Hvordan du får det perfekte CV, kan du se ved at klikke på linket. Det handler om at være stringent med opsætningen og kun tage de ting med, som giver mening at have med. Der skal være et godt overblik, så den let kan gennemgås, uden at læseren kommer på afveje.
Derefter skal du selvfølgelig sørge for, at din ansøgning er velskrevet. Skulle det stå mellem to kandidater, der har den samme erfaring og uddannelse, så skal din ansøgning trække det længste strå. Det gør du ved at vise, hvorfor du er den perfekte kandidat. Du skriver med det in mente, at et CV beskriver dine kvalifikationer, og at ansøgningen skal sammenkoble CV’et med det nye job. Det er en svær disciplin, og det skal trænes.
Du vil få afslag på vejen mod drømmen
Det er altid en dum idé at gå ind til noget velvidende, at du vil tabe. Så det skal du ikke gøre. Men der er mange om buddet, så måske den ikke er der første gang. Det betyder ikke andet, end at du får mere blod på tanden og skriver din ansøgning bedre og undersøger, hvorfor du ikke blev valgt. Næste gang får du ikke afslag, hvis du anstrenger dig og skriver en endnu mere perfekt jobansøgning.